To typer demokrati
Til daglig deltager vi alle i demokratiske beslutningsprocesser – det kan være i klassen, elevrådet eller sportsklubben. Vi diskuterer og/eller træffer beslutninger.Demokrati betyder folkestyre og stammer fra græsk (demokratia): demos = folk, kratia = styre. I det gamle Grækenland var det dog ikke et demokrati, som vi kender det i dag. Det var kun mænd, der måtte møde op og stemme – kvinder, slaver og udlændinge måtte ikke deltage.
Deltagerorienteret
Til gengæld var der tale om et direkte og meget deltagerorienteret demokrati. Mændene mødte op på folkehøjen og stemte ved håndsoprækning. Det kunne lade sig gøre, fordi der i det antikke Grækenland ikke var flere end ca. 30.000 mænd, der skulle stemme.
Med en befolkning på langt over fem millioner er det naturligvis umuligt i dagens Danmark – også på regionalt niveau. Vi har således repræsentativt demokrati, der blev almindeligt i 1800-tallets Europa på grund af voksende befolkninger.
Repræsentanter varetager vore interesser
I det repræsentative demokrati lader vi repræsentanter varetage vore interesser i Regionsråd, kommunalbestyrelser/byråd og Folketinget. Det fører lejlighedsvis til diskussioner af, hvorvidt magten er blevet fjernet fra lokalt niveau, dvs. vælgerne, og overført til politikere og/eller statslige og private interesser. Og dermed, at demokratiidealet – at alle dele af folket har lige adgang til indflydelse – er blevet udhulet. Nogle mennesker har nemlig reelt set mere magt end andre.
Politologer taler – firkantet sagt – om to former for demokrati:
- Konkurrencedemokrati
- Deltagelsesdemokrati
Folkevalgte skal aflaste befolkningen
Ifølge konkurrencedemokratiets fortalere tjener det ikke noget formål, at befolkningen bliver inddraget i højere grad. De mener, at de folkevalgte politikere skal aflaste befolkningen fra at blive inddraget, idet folk alligevel ikke kan tage stilling til mere og mere komplicerede problemstillinger, som de slet ikke er uddannede til. Det vil også gøre det politiske system ineffektivt.
Man mener også, at øget folkelig indflydelse vil føre til populisme, og at der i langt højere grad vil blive taget stilling ud fra enkeltsager. Kritikere har peget på risiko for, at samfundet udvikler sig i elitær retning, men fortalerne for konkurrencedemokratiet påpeger, at der er flere eliter, der kæmper om magten og derved holder hinanden i skak.
Nærmer sig det direkte demokrati
Heroverfor står deltagelsesdemokratiet, der nok bakker op om det repræsentative demokrati, men samtidig ønsker en øget grad af politisk indflydelse (og inddragelse af) borgerne, så man på nogle områder nærmer sig det direkte demokrati.
Kritikere peger dels på, at deltagelsesdemokratiet er omstændeligt og ineffektivt (og dermed forsinker beslutninger), dels at deltagelsesdemokratiet kan føre til tilskuerdemokrati, hvor medierne sætter den politiske dagsorden og gør borgerne til passive borgere.
Fortalerne for deltagelsesdemokratiet hævder dog modsat, at netop medier ved fokus på forskellige problemstillinger kan engagere borgerne.
