Center for Selvmordsforebyggelse

På Center for Selvmordsforebyggelse i Århus tager psykolog Bente Hjorth Madsen imod. Centret er et af Region Midtjyllands tilbud om hjælp til personer, der enten har forsøgt selvmord eller seriøst overvejer det.

Hvert år bliver 6-700 personer henvist til behandling på centret. Heraf er hver tredje under 20 år.

”Nogle kommer hertil efter at have været indlagt på en medicinsk afdeling efter en overdosis af piller. Andre er henvist fra psykiatriske afdelinger eller psykiatriske skadestuer. Atter andre bliver henvist af egne læger eller får os anbefalet af ungdomsrådgivninger, studievejledere eller lignende. Endelig kommer her mennesker på eget initiativ – for unges vedkommende er det ofte forældre eller andre pårørende, der tager initiativet,” fortæller Bente Hjorth Madsen.

Flere forsøger selvmord
I de senere år er der sket et fald i antallet af begåede selvmord i Danmark, men samtidig er antallet af selvmordsforsøg stigende. Når unge eller mennesker i almindelighed forsøger at tage deres eget liv, er der ifølge Bente Hjorth Madsen – groft sagt – to motiver og baggrunde.

Flygt eller råb om hjælp
”Mange vil væk fra det hele. De flygter fra et liv, hvor de ikke ser en fremtid. De vil have fred og betragter livet som uudholdeligt. For andre handler det om kommunikation. Det kan være et råb om hjælp, og handlingen skal forstås som et budskab til andre. De vil gerne høres og ses, men ved ikke, hvordan de opnår det. Det kan skyldes en kæreste, der måske har gjort det forbi, eller forældre, der ikke lytter. De har ofte lavt selvværd og føler, at det hele vokser dem over hovedet. Af og til hører jeg den slags klienter sige: ’Jeg kunne ikke råbe dem op’. Deres råb om hjælp er et ønske om forandring. Ofte er de generelt set i pressede situationer, og bruddet med kæresten kan være den udløsende faktor, der sætter selvmordsforsøget i gang, men det er sjældent årsagen alene,” forklarer Bente Hjorth Madsen.

Barn-ungdom-voksen
Inden for sociologien taler man om Generation Y, der udgøres af unge, der er født i årene 1980-90. Den afløste Generation X – eller nå-generationen – der fulgte den politiske 68-generation. Størstedelen af Generation Y tilhører middelklassen, og de unge har derfor aldrig manglet materielle ting.

Lidt nedladende kaldes Generation Y også for curlinggenerationen, fordi der ’altid’ er blevet fejet foran dem – underforstået: Deres forældre har kørt dem til og fra sport og hentet dem til fester, og de har aldrig haft materielle problemer. Som små årgange er de kort sagt privilegerede, og de kan se frem til et liv med uddannelse og arbejde.

Fra barn til ung tidligere 
I Generation Y er begge forældre udearbejdende, og allerede som børn har flertallet adgang til tv, internet og mobiltelefoner. Karakteristik er det, at mange holder op med at være børn allerede i 10-12 års alderen og bliver unge før end tidligere generationer. De hører musik, går i byen, drikker alkohol og har relativt tidlig seksuel debut.

Som konsekvens heraf får mange også holdninger og adfærd, der kan minde om voksenlivets. Når børnene bliver unge, træder de på en måde også ind i det voksenliv, som de kender fra medierne, herunder internettet. Spørgsmålet er blot, om de er klar til voksenlivet, for med det følger også ansvar.

Bente Hjorth Madsen er ikke meget for at generalisere om sine unge klienter. Hvert tilfælde er unikt og skal behandles som sådan, for behandlingen er individuel terapi. På trods af risikoen for generalisering mener Bente Hjorth Madsen, at flere unge – især piger – alt for tidligt får et voksenliv.

Ville ikke være til besvær
”Jeg havde en 15-årig pige i behandling. Hun havde forsøgt selvmord. Hun kom egentlig fra det, vi kalder et godt hjem. Moderen havde lidt af en depression, så pigen ville klare sig selv og ikke være til besvær for moderen og flyttede på en efterskole, hvor mærkevaretøj, make up osv. var in. Det var hun ikke klar til, så hun følte sig udenfor og ikke god nok. Man kan sige, at hun ved at flytte hjemmefra blev voksen alt for tidligt.

Da hun kom her på Centret, måtte vi sadle helt om. Hun var ikke klar til det ansvar, som fulgte med det nye, voksenagtige liv. Hun skulle tilbage til at være barn, dvs. dyrke sport, ikke bruge make up osv. Pigen var generelt et billede på de 13-15 årige piger, der er blevet voksne for tidligt. De går til fester, drikker og har måske endda et sexliv, som far og mor ikke ved noget om. Med tøj og make up giver de indtryk af at være ældre, end de er, og de bliver derfor behandlet, som om de var et par år ældre. Problemet er, at nogle teenagers ikke kan håndtere dette,” mener Bente Hjorth Madsen.

Pres udefra
Samtidig er der ifølge Bente Hjorth Madsen et pres udefra. Ungdommen i Generation Y udsender generelt set signaler via påklædning og livsstil, og selv om de unge dyrker forskelligheden, lægger det et pres på mange.

”Nutidens unge skal jo være smarte, smukke og kloge. De skal være en succes i skolen, og mange af dem, jeg har haft i behandling, vil også gerne klare sig godt i sportsverdenen. Så de træner meget. Det giver lange uger med skole, lektier, træning og måske arbejde, og over lang tid er det en belastning, at de skal leve op til de idealbilleder. Det stresser og gør sårbar,” siger Bente Hjorth Madsen.

Alkoholmisbrug
Hun understreger dog også, at alkohol spiller en rolle. Af de 6-700, der årligt bliver henvist til behandling på Center for Selvmordsforebyggelse, er der en overvægt af familier med misbrug af alkohol. Det kan være alkoholmisbrug blandt den enkelte, ligesom alkoholmisbrug blandt forældre ofte fører til mangel på omsorg, og børnene/de unge følger sig svigtede.

Undersøgelser viser, at andre faktorer end for tidligt voksenliv, kærester og misbrug af alkohol spiller ind: Det kan være psykisk sygdom, stofmisbrug, ensomhed og mobning. Der kan således også være en social slagside, hvor arbejdsløshed og ensomhed kan være parametre.