Marginalisering

Man skønner, at ca. 200.000 danskere har angstanfald, mindst 200.000 lider af depressioner, mens 4.000 har svære psykoser. En relativt stor del af de psykisk syge danskere er uden for arbejdsmarkedet og dermed marginaliserede.

Sociologien beskæftiger sig blandt meget andet med sammenhængen i samfundet: Hvorfor nogle grupper eller individer er inde, dvs. integrerede, og hvorfor andre er ude, dvs. marginaliserede. Generelt kan man sige, at man for at være integreret i Danmark skal have arbejde, bolig, familie og være både fysisk og psykisk velfungerende.

Som nævnt står mange psykisk syge helt eller delvist uden for arbejdsmarkedet. I Danmark står over 1 million mennesker uden for arbejdsmarkedet og er på en eller anden form for forsørgelse, og derfor drøftes det ofte, om der er samfundsmæssige årsager til, at så mange er marginaliserede (ud over de syge).

Inden for sociologien er der flere forklaringsmodeller. Her følger i forenklet form to af dem (taget fra Brejnrod: ”Sociologi”, Gyldendal 2007).

Den marxistiske

Det kapitalistiske samfund fører til, at arbejdsgiverne vil have mest muligt profit. Derfor ansættes kun lønmodtagere, der kan arbejde stabilt og vedholdende. Personer uden kvalifikationer/uddannelse bliver marginaliserede, fordi de ikke kan leve op til arbejdsmarkedets krav

Den nyliberale

Velfærdsstaten har skabt et alt for omfattende socialt system, som fastholder mange arbejdsegnede uden for arbejdsmarkedet. Folk klientgøres i stedet for, at de gives muligheder for bedre at tilrettelægge og administrere deres egne liv.