Forsøg på selvmord kan være råb om hjælp

”Det var i 1.g. Egentlig gik det fint. Jeg fik gode karakterer, og jeg tror, at mine klassekammerater syntes, at jeg var en glad pige. Håndbold var en stor del af mit liv, og jeg trænede fire gange om ugen. Så jeg var udadvendt, og på overfladen var jeg i godt humør og en glad pige.

Men derhjemme var det anderledes. Jeg passede mine mindre søskende, købte ind og lavede mad, for min mor er syg og var blevet førtidspensionist. Min far var ikke så meget hjemme, dels fordi han rejser meget i forbindelse med sit arbejde, dels fordi han havde en affære.

Skar til blodet flød
Så da mine forældre en dag skændtes – det gjorde de næsten altid, når min far var hjemme – for jeg ind på værelset. Jeg ved stadig ikke, hvorfor jeg gjorde det, men lidt senere skar jeg mig selv i armen, indtil der kom blod ud. Jeg fik det faktisk bedre af at gøre det. Det lyder skørt, men det er sandt!

Nogle måneder senere droppede min kæreste mig til fordel for en anden pige i gymnasiet. I dag tror jeg, at det ikke var så meget det, at han gjorde det forbi, der slog mig ud. Det var mere, at han sendte en sms med beskeden og ikke ville snakke med mig. Jeg følte mig svigtet og syntes, at han var en tøsedreng, der ikke turde snakke om, hvorfor han slog op.

Kom sjældent ud af værelset
Jeg begyndte at blive væk fra håndboldtræning og at lade være med at aflevere stile osv. Langsomt lukkede jeg mig inde i mig selv, jeg så ingen veninder, og efter skoletid kom jeg kun sjældent ud fra mit værelse.

Så en aften tog jeg en masse piller (Panodil’er). Jeg tænkte ikke så meget over det – om det var for at dø, eller om jeg ville have hjælp. Jeg ved ikke engang, om jeg tog nok piller til at dø. Men under alle omstændigheder gik der ikke lang tid, før jeg løb ind i stuen til min mor og fortalte det. Hun ringede til vagtlægen med det samme.”

I dag har Rikke (det er ikke hendes rigtige navn, hun vil gerne være anonym) det godt. Hun fik hjælp af en psykolog til at komme videre med sit liv. Hun spiller igen håndbold og bliver student i 2010.
SundhedOm selvmordUnge kriminelle
DemokratiBeslutningsprocesCenter og periferi
ValgetBakspejletAlt det andet

Tema-oversigt
Læs mere
Gode råd til mænd i krise

Rådgivning 

Forebyggelses-site

Netværk for pårørende

Fakta om psykiske sygdomme

Fakta om psykiske sygdomme

Fakta om selvmord 

Fokus på selvmord og efterladte 

Sundhedsstyrelsen 

Om psykiske sygdomme hos børn og unge

Om arbejdet med selvmordstruede 

Landsforeningen SIND

Bedre Psykiatri - landsforeningen for pårørende

Bente Hjorth Madsen: ”Unge på kanten af livet: spørgsmål og svar om selvmord”. Center for Selvmordsforebyggelse 2004 (netpublikation).

Bente Hjorth Madsen, Lilian Zøllner & Merete Nordentoft: ”Når selvmordet truer: livet til debat”. Munksgaard 2003.

Karin Helweg-Larsen m.fl.: ”Selvmord i Danmark – markant fald i selvmord, men stigende antal selvmordsforsøg. Hvorfor?” Statens Institut for Folkesundhed 2006.
Per Straarup Søndergaard: ”Skrig & fred – om selvmordsforsøg blandt unge”. Turbine 2008.

Årsberetning 2006-2007”. Center for Selvmordsforebyggelse 2008.