Sundhed
Skal det koste penge at gå til egen læge? Er vi ved at gå bort fra et offentligt sundhedsvæsen til et, hvor privathospitaler dominerer? Og skaber sundhedsforsikringer social ulighed? Debatten bølger frem og tilbage på sundhedsområdet. Svøm med, og giv dit besyv med.Klik på emnerne i menuen i venstre side og få mere at vide. Nedenfor er der oplæg til opgaver og diskussioner i din klasse.
Diskussion
- Diskutér brugerbetaling på sundhedsområdet. Find argumenter for og imod, at man skal betale et gebyr på 100 kr. for at gå til lægen. Rokker et sådant gebyr ved fundamentet i velfærdsmodellen?
- Hvert år bruger den danske stat mange penge på
- tilskadekomne i trafikken
- aborter
- behandling af folk med kræft
- livsstilssygdomme som rygning, alkohol og fedme
- nye knæ og hofter
- kunstig befrugtning
- transplantationer (lunger, nyrer, hjerter osv.)
- kunstig befrugtning af barnløse
Du er politiker, men har fået at vide, at du skal spare. Der er ikke penge nok. Lav en liste over de otte områder. Hvad er vigtigst, hvad er mindst vigtigt? Overvej bl.a., om det er lige så vigtigt at helbrede livsstilssygdomme (forebyggelse og behandling af fedme udgør næsten 3% af alle udgifter til sundhedsvæsenet; kilde: Ugeskrift for Læger) som andre sygdomme. Når alle i klassen har lavet lister, laver I en procentuel fordeling: Hvad er nr. 1, og hvad er nr. 8? Diskutér, hvorfor I har valgt, som I har.
- Drøft fordele og ulemper ved brugerbetaling hos egen læge. Hvilke ideologier (se den korte beskrivelse her) kan der ligge bag?
- Læs den korte gennemgang af ideologierne. Hvilke(n) passer på de forskellige politiske tiltag inden for sundhedsvæsenet? Hvordan kommer det til udtryk?
- Sundhedsforsikringer. Find ud af, hvad en sundhedsforsikring koster, og hvad man får for pengene. Diskutér dernæst fordele og ulemper ved forsikringerne, bl.a. holdninger til, om det er rimeligt, at udgiften kan fradrages i skat. Hvilke konsekvenser kan det få?











