Diskussioner om sundhedsvæsenet

Regionernes helt store opgave er som bekendt sundhedsvæsene (se fordelingen af regionens budget), dvs. at sørge for, at borgerne kan få den service, som de mener sig berettigede til på grund af det høje skattetryk.

Netop sundhedsvæsenet er dog i disse år til diskussion på en lang række områder.
I det følgende kan du læse om nogle af diskussionsfladerne: brugerbetaling, frit sygehusvalg/privathospitaler og private forsikringer.

Svenskere og nordmænd betaler for lægebesøg
I Region Midtjylland går en borger i gennemsnit til sin praktiserende læge 7,2 gange om året (landsgennemsnittet er 7,0 gange årligt). Men der er kritik af, at det er gratis at gå til læge. Kritikerne henviser for eksempel til Sverige og Norge, hvor man betaler et mindre beløb for at gå til lægen. Her går folk ikke så meget til lægen som i Danmark: 30% færre opsøger lægen.

Fortalerne for brugerbetaling argumenterer også med, at der ikke i den danske velfærdsmodel er gennemsigtighed mellem ydelserne til befolkningen og de omkostninger, som er knyttet til ydelserne.

Når ydelser er gratis, fører det til et overforbrug, og det belaster i den sidste ende det offentliges udgifter og bidrager til det høje skattetryk.

Frit sygehusvalg
I 1992 indførte man for første gang frit sygehusvalg i Danmark. Det skete ved en frivillig aftale mellem amterne. Siden blev aftalen gjort til lov. Det frie sygehusvalg indebærer, at henviste patienter frit kan vælge, hvilket sygehus de vil behandles på. De kan frit vælge mellem alle offentlige hospitaler og afdelinger i hele landet samt nogle udpegede privathospitaler.

I 2002 indførte VK-regeringen det udvidede frie sygehusvalg som en patientrettighed. Man fik ret til behandling på privatsygehus, hvis ventetiden i det offentlige var over to måneder. Fra 2007 har man talt om en behandlingsgaranti. Med det menes der, at patienter kan vælge behandling på et privat hospital eller klinik (som regionerne har aftaler med), hvis ikke regionerne kan garantere behandling inden 1 måned.

Strejke gav ventelister
Men i 2008 skabte en otte uger lang strejke på sundhedsområdet lange ventelister. Det skabte en voldsom pukkel af patienter, der ventede på behandling. Derfor suspenderede regeringen og regionerne rettigheden indtil juli 2009, hvor det udvidede frie sygehusvalg igen trådte i kraft.

Det frie valg og privathospitaler har givet anledning til politiske diskussioner og markeret et skel mellem VK-regeringen (og støttepartiet, Dansk Folkeparti) og oppositionen. Lars Løkke Rasmussen, nuværende statsminister, var sundhedsminister indtil 2007.

Han var med til at gennemføre det udvidede frie sygehusvalg og har ved flere lejligheder talt om opbyggelsen af et stærkt, privat hospitalsvæsen, der både skal konkurrere med og være supplement til det offentlige, der ifølge Løkke Rasmussen på flere områder ikke magter at løse opgaverne, dvs. nedbringe ventelisterne og generelt set arbejde mere effektivt.

Uenige om prisen
Omstridt er Løkke Rasmussens indgriben i 2006, hvor amterne og privathospitalerne ikke kunne blive enige om prisen (de såkaldte DRG-takster) pr. behandling på private hospitaler/klinikker. Datidens amter var nået frem til, at de private hospitaler skulle have DRG-takster, der svarede til 80% af det, behandlingen koster på offentlige sygehuse.

Ved prisfastsættelsen blev der taget hensyn til, at offentlige hospitaler står for akutbehandling, forskning og uddannelse. Men da amter og privathospitaler ikke kunne blive enige i 2006, satte Lars Løkke Rasmussen DRG-taksten til 95%.

I forsommeren 2009 kom Rigsrevisionen så med en rapport , der sagde, at fastsættelsen af DRG-taksterne ikke var sket ”under skyldig hensyntagen til økonomien.” Der var dog uenighed i Rigsrevisionen, der for første gang i næsten to årtier ikke udtalte sig i enighed. Partiernes statsrevisorer skændtes for åbne mikrofoner og tv-kameraer.

Næse til tidligere sundhedsminister
Oppositionens repræsentanter udgjorde et flertal og gav den tidligere sundhedsminister en næse, mens regeringspartierne mente, at der var tale om en politisk afgørelse. Som noget højst usædvanligt blandede rigsrevisor Henrik Otbo sig med en kritik af Sundhedsministeriet for at have smølet med fremskaffelsen af dokumenter under Rigsrevisionens udarbejdelse af rapporten.

Det kom samtidig frem i medierne via regnskaber fra landets 22 største privathospitaler, at deres indtjening var fordoblet på to år: fra 360 millioner kr. i 2006 til 673 millioner kr. i 2008.

I samme periode var regionernes udgifter til behandlinger på privathospitaler steget med ca. en milliard kr.

Stolt over udviklingen
Løkke Rasmussen forklarede, at han havde henholdt sig til loven, og på Venstres sommergruppemøde i august 2009 slog han fast, at der efter hans mening ikke havde fundet en massiv overbetaling sted, ligesom han generelt set var stolt over udviklingen i den private sundhedssektor, hvor patienterne nu havde rettigheder i modsætning til tiden før 2002, hvor de var totalt afhængige af ”systemet”.