Om velfærdsstaten
Velfærdsstat er et ”... resultat af ideen om, at staten er ansvarlig for borgernes velfærd, der forstås som både materielle og ikke-materielle goder, fx tryghed og trivsel” (Den Store Danske Encyklopædi). Begrebet stammer fra engelsk og tysk: welfare state og Wohlfahrtsstaat.Begrebet dukkede op i den danske debat i begyndelsen af 1950’erne. Det var socialdemokrater, der brugte det.
Brugen af ordet førte til en hed debat i midten af 1950’erne. Nogle politikere fra Venstre og Konservative mente ikke, at Danmark havde råd til en velfærdsstat, mens andre fra de samme partier kritiserede staten for at blande sig i folks privatliv. Generelt set var politikerne fra Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre positive.
Velfærdsstaten i årstal
- 1883 Tyskland indfører som det første land i verden en sygeforsikring, hvor staten betaler
- 1890’erne Danmark får fattiglov og lov om alderdomsunderstøttelse. Patienter, der er medlem af en sygekasse, får ret til at komme på hospitalet til halv pris
- 1933 Socialreformen vedtages – med bl.a. forsikring mod ulykker og arbejdsløshed. Socialreformen, der samler flere love i én, er blevet kaldt Danmarks vigtigste skridt mod velfærdsstaten
- 1956 Folkepension indføres
- 1976 Bistandsloven samler mange love i én. Herefter skal man henvende sig til sin kommune, hvis man har brug for økonomisk hjælp (bistand). Nyt er det, at bistand gives efter personens behov – ikke efter årsagen (fx sygdom, arbejdsløshed eller skilsmisse)
- 2003 Der nedsættes en Velfærdskommission
- 2005 Velfærdskommissionen kommer med sin rapport
- 2006 En række velfærdslove gennemføres, fx: alder for folkepension sættes op, unge kan gange deres karaktergennemsnit med 1,08, hvis de begynder videregående uddannelse senest to år efter ungdomsuddannelse, og man skal bestå en eksamen for at få opholdstilladelse
