Unge kriminelle

Region Midtjylland tager sig også af ungdomskriminelle. Men hvordan er det nu? Straffer vi for hårdt eller blødt her i landet? Og skal den kriminelle lavalder nedsættes, så 12-14-årige kan idømmes ungdomssanktion? Klik videre og tag del i diskussionen.

Klik på emnerne i menuen i venstre side og få mere at vide. Nedenfor er der oplæg til opgaver og diskussioner i din klasse.

Diskussion
  • Sociologer diskuterer ofte socialisering og identitetsdannelse og dermed det klassiske og traditionelle spørgsmål, om det er den biologiske arv eller det sociale miljø, der er afgørende for evner og karaktertræk så som kriminalitet, personlighed, intelligens og seksualitet (homoseksualitet/heteroseksualitet). Når en generations normer og værdier overføres til den næste generation, taler man om socialisering. Socialiseringen foregår både i familien og i form af institutioner, fritidsaktiviteter (sport m.m.) og medier. Karakterisér og diskutér Toms opvækst. Hvilken kriminalitetsteori kan bedste forklare hans livsforløb?
  • Det popper jævnligt op i aviser, radio og tv, at vi i Danmark straffer for blødt, og der argumenteres for, at vi skal have strengere strafferammer og straffe. Læs Toms historie om, hvordan han sammen med to andre overfaldt en ung mand. Er ungdomssanktion en for blød/hård straf/behandling for Tom? Hvorfor, hvorfor ikke?
  • I Danmark er den kriminelle lavalder 15 år. Men der er jo 12-14 årige, der begår ulovlige ting. Derfor er der politikere, der vil have nedsat den kriminelle lavalder. Argumentet er, at når børn i den alder er i stand til at begå forbrydelser, er de også gamle nok til at modtage en straf. Andre siger, at det ikke nytter at straffe så unge, men at man i stedet skal fokusere på sociale tiltag. Lav en undersøgelse af, hvad de politiske partier mener på dette område. Diskutér dernæst, inddrag evt. Børnekonventionens artikel 37.
  • Gå ind på Statistikbanken (www.statistikbanken.dk) og undersøg under kriminalitetsstatistikken typer af forbrydelser, også efter alder. Klik evt. også ind på www.surveybank.aau.dk og undersøg holdninger til kriminalitet.
SundhedOm selvmordUnge kriminelle
DemokratiBeslutningsprocesCenter og periferi
ValgetBakspejletAlt det andet

Tema-oversigt
Temaet om unge kriminelle og regionens sociale tilbud rummer disse sider

Unge kriminelle
Sociale tilbud
Er liv i og med institutioner
Om Grenen
Metoderne på Grenen
Anbragt

Læs mere
Erik Jappe: ”Indsigt: børne- og ungdomskriminalitet”. Frydenlund 2006.

Hent pdf og læs mere om Grenen

Faktalink om ungdomskriminalitet

www.kriminalforsorgen.dk (bl.a. statistik om domme og straffe)