Anbragt uden for hjemmet

Danmark er det land i Norden, der anbringer flest unge på døgninstitutioner. 7.064 unge i alderen 13-17 år var anbragt uden for hjemmet (2006-tal). Det svarer til 60% af de anbragte. Sammenligner man med Sverige og Norge, ender kun hhv. 26 og 31% af de unge på institutioner i de lande. Her sker anbringelser i langt højere grad hos plejefamilier. Det viser undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Det har fået en diskussion om, hvorvidt opholdet på døgninstitutioner kan være skadeligt for de unge, til at blusse op. Synspunktet er, at de unge kriminelle eller kriminalitetstruede kan påvirke hinanden i negativ retning, når det drejer sig om kriminalitet, narkotika og alkohol.

Konsekvenspædagogisk tilgang
”Selvfølgelig påvirker unge med massive problemer andre unge med massive problemer. Men netop derfor har vi en rød tråd i arbejdet her: Vi kører en konsekvenspædagogisk tilgang, der selvfølgelig er tilpasset den enkelte utilpassede unge. Der er forbud mod at tale om kriminalitet – gør man det, får det konsekvenser for ens grad af frihed (se siden om metoder på Grenen) – og vi tillader ikke, at de unge går klædt i gangsteragtigt tøj. Samtidig forsøger vi at skabe en anden historie for de unge".

"Mange af dem kommer socialt belastede hjem uden de oplevelser, andre børn og unge får. De får eksempelvis et fotoalbum med billeder fra fisketurene, kanoturene og Djurs Sommerland. Efter endt ophold kan de fortælle en historie om sig selv, som ikke handler om kriminalitet, men om sjove, spændende og lærerigeoplevelser, som alle andre unge får,” fortæller souschef Michael Aakjær.

Fat i den lange socialpædagogiske ende
En lille undersøgelse (foretaget af Center for Kvalitetsudvikling) fra 2007 tyder da også på, at Grenen har fat i den lange socialpædagogiske ende, når man ser på, om unge vender tilbage til en kriminel løbebane. Undersøgelsen viste, at ét samlet forløb på Grenens sikrede og åbne afdelinger er bedre, end når unge tilbringer noget af tiden på Grenen og tid på andre døgninstitutioner.

Ca. 43% holdt sig ude af kriminalitet i to år efter domstidspunktet, mens de var del af et samlet forløb på Grenen. Det tilsvarende tal for unge med ophold på flere institutioner var 18%.

Knap så positive er tallene, når man ser på resocialisering generelt set i Danmark. Ca. 30% vender tilbage til kriminalitet.

Der skal holdningsændringer til
”Hvis vi skal forbedre tallene for resocialisering, skal der holdningsændringer til. Det er utilfredsstillende, at politikerne og kommunerne forventer, at vi kan vende bøtten på kort tid. Man skal huske på, at vi står med unge, der overvejende kommer fra socialt belastede miljøer og familier".

"43% af de anbragte børn og unge er fra familier, hvor forældrene selv har været anbragt. Og unge skal jo lukkes ud til et samfund, hvor det i dag er skolegang, uddannelse og knowhow, der tæller. Derfor er vi nødt til at supplere sanktionen med skolegang, undervisning og uddannelse. Det tager derfor tid at gøre de unge samfundsparate, ligesom det kræver ressourcer".

"Og så er der de psykisk syge, som jo også fylder godt op i kriminalitetsstatistikkerne. Man ved fra undersøgelser, at unge med ADHD er overrepræsenteret i vores system. Det er tankevækkende,” siger Michael Aakjær.