Et liv i og med institutioner

”Mine forældre var alkoholikere og kunne ikke styre mig. Så som 9-årig kom jeg på min første institution, men siden røg jeg fra institution til institution, indtil jeg som 15-årig kom på efterskole. Det gik ikke så godt, for jeg var voldelig og begyndte at slås. Så jeg fik valget mellem selv at gå fra efterskolen eller blive smidt ud. Jeg valgte selv at gå, for på den måde kom det ikke til at stå på mine papirer,” fortæller Tom.

Eneste udvej for Tom var at flytte hjem til sin mor, der i mellemtiden var blevet skilt og var flyttet til en anden by.

Stofferne var dyre
”Det var ikke heldigt, for her fik jeg en masse forkerte venner. Jeg drak meget og begyndte at ryge hash, men nåede kun at ryge tre gange, inden jeg fortsatte med nervemedicin, kokain, svampe, syre ... ja, alt. Men det bedste var ecstasy, for det gav mig en følelse af at være glad hele tiden. Problemet var selvfølgelig, at stofferne var dyre, så jeg gav mig i kast med vold, gaderøverier og indbrud. Alt, hvad jeg kunne tjene penge på. Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at jeg kun gik op i stoffer og alkohol. På den måde bliver man egoistisk,” siger Tom.

Toms heftige liv gav en masse konflikter med moderen, der ikke var tilfreds med hans stofmisbrug og de mange fester i lejligheden. Men én bestemt begivenhed kom til at vende op og ned på Toms liv.

Overfald
”En aften var jeg ude at feste sammen med et par kammerater. Vi havde både taget stoffer og drukket en masse. Så da vi fik øje på en ung mand, der gik ned ad gågaden, tænkte vi med det samme: ’Det er jul, så han må have en masse penge.’ Vi gennembankede ham, så han ikke kunne gå derfra. Heldigvis viste det sig senere, at han blev fundet inden for 15 minutter. Ellers var han formentlig død,” fortæller Tom.

En af Toms overfaldskammerater blev senere fanget, så efter mange overvejelser meldte Tom sig selv til politiet.
 
”Dels havde vi en aftale om, at det var ’alle for en’, dels havde jeg dårlig samvittighed inderst inde,” mener Tom, der blev idømt en ungdomssanktion på to år, herunder pædagogisk behandling.

Fire dages flugt
Tom kom først på en institution for misbrugsafvænning, men han stak af fra institutionen og fik på de fire dages flugt så meget smag for friheden, at han gjorde sig totalt utålelig over for de ansatte, da han igen var tilbage på institutionen. Efter tre uger blev han smidt ud, og da kommunen ikke havde noget sted, han kunne bo, blev løsningen igen at flytte hjem til mor. Og en hverdag med masser af alkohol.

Pressede selv på
Men efterhånden blev det for meget for Tom, der vidste, at den var gruelig gal. Han pressede selv på hos kommunen for at komme på institution, men blev hver gang afvist. Der var ingen pladser, fik han gentagne gange at vide i telefonen. Og først efter flere forsøg lykkedes det for hans reservefamilie – gode voksenvenner fra barndommen – at få en aftale for Tom i stand.

Han endte på den sikrede afdeling af Grenen i Dalstrup, hvor der ikke er mulighed for at stikke af. Den første uge fik med afgiftning og store abstinenser. To måneder i Dalstrup blev det til, inden Tom havde gjort sig fortjent (se siden om Grenens metode) til at komme på den åbne afdeling i Glesborg.

Struktur på hverdagten
Med Toms ord er Grenen ”bedre end at være på gaden”, blandt andet fordi der er struktur på hverdagen med både skolegang og andre aktiviteter. Han mener også, at systemet med trin (se siden om Grenens metode) er godt, fordi han er nødt til at tænke sig om hele tiden.

”Jeg er fristet, hver gang jeg ser en person drikke en fadøl. Sådan er det, men jeg vil ikke begynde igen! Gør jeg det, mister jeg min frihed her på Grenen,” påpeger Tom.

Indhente amputeret skoleforløb
Mens Tom er på Grenen, forsøger han at indhente et noget amputeret skoleforløb.
”Jeg har kun gået i 1., 2. og 7. klasse, så det er hårdt pludselig at skulle gå i skole, men heldigvis kan jeg få hjælp. Jeg begynder snart på 9. klasse på VUC i Grenaa, og det er både spændende og skræmmende,” smiler Tom, der ellers på Grenen bruger masser af tid på at cykle, ro og styrketræne.

Efter endt 9. klasse er det planen, at Tom skal ud at sejle et halvt år med ”Skoleskibet Danmark”, hvor han således tager en del af den halvandet årige uddannelse som skibsassistent. Men fremtiden indeholder også en drøm om at cykle store dele af jorden rundt.

Mangler stadig en dom
Men først skal tiden på Grenen overstås. Den slutter i januar 2010. Men helt problemfrit er det ikke for Tom. I den periode, hvor kommunen ikke havde noget tilbud til ham, nåede han at begå en masse indbrud. Dem har han endnu ikke fået dom for. Hvis retten ikke når at behandle hans sag inden januar, kan han risikere at blive løsladt for så siden at skulle ind igen. Det er ikke optimalt, mener han.

”Jeg håber, at retten når at behandle min sag, så jeg kan overstå min sanktion på én gang. På den måde kan jeg bedst færdiggøre det, jeg er i gang med (skole osv.), og det vil gøre min chance for at begynde på en frisk meget større,” mener Tom.