Metoderne på Grenen
De ansatte på Grenen arbejder med ansvar, aktiviteter, omsorg, tillid, undervisning og uddannelse, men også med konsekvenspædagogik og nul-tolerance for de unge.De unge skal lære at
- kende forskel på arbejdstid (værksteder)
- skoletid og fritid (deres værelser)
- styre deres vrede (et kognitivt terapiforløb) og tale ordentligt til både andre unge og ansatte
- få motion, ligesom søvn og kost er vigtige omdrejningspunkter.
Tillidstrin
Der arbejdes tillige med adfærdsmodifikation, hvor de unge får forskellige grader af frihed, såkaldte tillidstrin, hvor de unge anbragte skal gøre sig fortjent til at rykke op på nyt trin. Modsat kan de også miste frihed og rykke ned, hvis de dummer sig.
- Trin 1: Den unge er lige kommet på den sikrede institution og har meget lav grad af frihed og er under konstant opsyn af voksne.
- Trin 2: Den unge er på åben institution og må gå rundt på arealerne alene og gå i skole osv.
- Trin 3: Den unge får en øget grad af frihed og må tage hjem på weekend, gå i Brugsen uden opsyn, dyrke sport i klub og gå i skole uden institutionen.











